- Om Steen Pedersen

Passionsatwork

Tunnel.jpg
Om Steen Pedersen

At finde min passion er noget af det mest berigende, der er sket i mit liv. Det blev en rejse, hvor jeg ikke alene fandt frem til, hvad det er som gør mig glad og som giver mig en uendelig energi i hverdagen. Jeg fandt også frem til, hvem jeg i virkeligheden er, hvor jeg bedst kan bidrage, hvilke aftryk jeg gerne vil sætte samt de ting, som gør mig ydmyg, taknemlig og stolt. Mit eneste råd er - start allerede i dag, det er ikke et sekund for tidligt. Få masser af energi og motivation til at nå dine drømme og mål. Få fantastiske værktøjer til at gøre din hverdag til en leg med masser af personlig og jobmæssig succes.

LEV DIT LIV MED PASSION

PassionCoach
Steen Pedersen

Min egen historie...

Jeg ved, at hvis du spørger dem, der kender mig, så vil de fortælle dig, at jeg har oplevet og opnået rigtig meget i mit liv. Jeg har skabt mange succesfulde resultater, jeg har sat mål og nået dem og jeg har prøvet ting, som mange er misundelige over. Mange vil sige, at jeg har levet og formet mit liv, som jeg altid har ønsket det.

Hvad er det så der gjorde, at jeg for cirka midtvejs i mit liv alligevel havnede i en situation, hvor jeg pludselig ikke kunne finde svar på afgørende spørgsmål som;

Hvem er jeg?

Hvad brænder jeg egentlig for og hvad gør mig glad?

Hvad er meningen med mit liv?

Hvad er mit bidrag til verden?

Hvor og med hvad kan jeg gøre en forskel?

Hvis jeg, som mine omgivelser ville fortælle om mig, havde opnået alle de ting i mit liv, hvad var så årsagen til den stigende følelse af tomhed, frustration og konstant dårlig samvittighed over ikke at være glad og tilfreds. Jeg burde jo være glad og lykkelig, men følte mig kun sært "mellemfornøjet" og gik altid rundt med en underlig følelse af at være pausefisk i mit eget liv.

På det tidspunkt troede jeg, at det bare var mig, der havde de følelser og turde ikke rigtigt dele mine tanker med nogen. I dag ved jeg, at jeg ikke var alene og oplever gennem mit professionelle arbejde, at rigtig mange mennesker, specielt i 30-45 års alderen, hver dag bokser med de samme frustrationer og evindelige dårlige samvittighed.

 

"Hvad så nu, lille du..."

Jeg ville ikke risikere at ende mine dage som "mellemfornøjet" og besluttede mig for at handle, istedet for at have ondt af mig selv. Det store spørgsmål var naturligvis - hvad skulle redde mig?

Min personlige redning tog afsæt i en uvurderlig indsigt, som jeg opnåede igennem de næste 2 års arbejde med mig selv. Til trods for mange års professionel arbejde med personlig og menneskelig udvikling, var den afgørende forskel, at jeg her gav mig selv lov til rigtigt at mærke efter i min krop og i mit hjerte. Jeg turde for første gang arbejde uforbeholdent med min egen personlige frygt og fik muligheden for, at bearbejde og integrere alle mine positive og negative overbevisninger.

Med andre ord, jeg fik en unik mulighed for at finde frem til min passion og en vej til at udleve den.

Processen har givet mig en fantastisk klarhed omkring og indsigt i, hvad der giver mig størst glæde i livet, hvad der tænder min indre ild hver dag og hvad det er, som jeg skal bidrage med til verden. Og det allerbedste ved hele processen har været, at jeg samtidigt fandt ind til min sande integritet - at jeg nu ved og tør stå ved, hvem jeg i virkeligheden er og jeg, uden større tøven, tør gå efter alt, hvad jeg drømmer om. 

Jeg ved nu, at det er min dybe personlige indsigt kombineret med følelsen af at kunne bidrage med noget, der kan gøre en afgørende forskel for andre, der gør mig (og de fleste mennesker her på jorden) lykkelig.

 

Min passion er at udvikle...

Jeg er sat her på jorden for at udvikle. Jeg brænder for at udvikle nye idéer og udfordre det eksisterende. Jeg elsker at arbejde med fornyelse, forandring og effektivisering af mennesker, idéer, produkter, processer og koncepter og synes det er sjovt og udfordrende at blive stillet overfor problemer, som andre har givet op overfor. Jeg får et fantastisk kick, når jeg oplever den glæde og energi det giver mennesker, at være i udvikling.

Jeg har også fundet ud af, at jeg ikke skal udvikle hvad som helst. Det er vigtigt for mig, at mine opfindelser og idéer er med til at gøre en forskel for andre mennesker. Det er derfor, at det giver god mening for mig at arbejde med udvikling af f.eks. førstehjælps- og redningsudstyr, sund intelligent belysning der giver sunde og resultatskabende arbejdspladser.

Mine personlige livserfaringer, mine faglige og menneskelige kompetencer og mine mange år som selvstændig erhversmand og serieiværksætter betyder, at jeg har fundet den niche, hvor jeg hver dag kan gå ud og gøre en forskel for rigtig mange mennesker. Og hvor jeg hver dag føler mig oprigtig glad og synes det er sjovt at gå på arbejde.

Og så er der blevet mere plads til mine og min families interesser!

Processen har betydet en væsentlig bedre afklaring af mine personlig prioriteringer i livet som blandt andet har medført, at der er blevet skabt plads til en række ting, som giver mig endnu mere glæde og sjov i hverdagen. Her er et par eksempler;

Jeg kører på min 44 år gamle engelske Triumph motorcykel så ofte jeg kan, fordi det giver mig en fantastisk følelse af spænding, fart og frihed (følelse af at være i live - her og nu)

Jeg rejser på længere rejser (op til 2 mdr. ad gangen) med familien, hvor vi kan opleve andre kulturer og mærke verdens forunderlige mangfoldighed.

Jeg har givet mere plads til min passion om at være fysisk aktiv og dyrke sjove og spændende motionsformer, herunder kampsport, dykning, mountainbikerace samt prøve kræfter med motorsport, der giver mig kraftige adrenalin-tilskud.

 

"Jeg ønsker inderligt, at du må du finde din passion og modet til at udleve den".

Passionerede hilsner

Steen Pedersen